Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler1) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 |
||||
§ 1 I Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, foretages følgende ændringer: 1. Slutnoten på s. 1 affattes således: "Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/655/EØF, EF-Tidende 1989, L 393, s. 13, som ændret ved direktiv nr. 95/63/EF, EF-Tidende 1995, L 335, s. 28" 2. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: "Stk. 3. Ved efterkommelsen af gældende krav vedrørende anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel skal der i fuldt omfang tages hensyn til den pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige ergonomiske forhold." Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 3. Efter § 6 indsættes i kapitel 2, almindelige bestemmelser: "§ 6 a. Et teknisk hjælpemiddel skal installeres, indrettes og anvendes på en sådan måde, at risici for sikkerhed og sundhed minimeres. Det skal derved sikres, at der bl.a. er tilstrækkelig plads mellem hjælpemidlets bevægelige dele og faste eller bevægelige dele i nærheden og således, at enhver form for energi, stoffer og materialer, der anvendes eller produceres, kan tilføres og udtages på en sikker måde." 4. I § 7 indsættes som stk. 3: "Stk. 3. Opstilling, nedtagning og demontering af et teknisk hjælpemiddel skal foregå på en sikker måde, og især skal eventuelle anvisninger fra fabrikanten følges." 5. § 9, stk. 3, affattes således: "Stk. 3. Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag." 6. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: "Stk. 2. Ansatte skal gøres opmærksom på relevante risici i forbindelse med tekniske hjælpemidler i deres umiddelbare arbejdsomgivelser samt på relevante forandringer, der påvirker tekniske hjælpemidler i deres umiddelbare arbejdsomgivelser, også selv om de ikke direkte anvender dem." Stk. 2 bliver herefter stk. 3 7. I § 12, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres "§§ 8 og 11" til: "§§ 8-11". 8. § 14 affattes således: "§ 14. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de i § 6 omhandlede krav. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i særlige regler eller påbudt af Arbejdstilsynet, jf. § 77 i lov om arbejdsmiljø. Stk. 2. Et teknisk hjælpemiddel, som udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, som kan forårsage farlige situationer, skal efterses som anført i det følgende for at sikre, at de krav, der gælder for hjælpemidlets indretning og anvendelse, kan overholdes, og at beskadigelserne konstateres og kan afhjælpes i tide:
Stk. 3. Resultaterne af eftersynet af tekniske hjælpemidler omhandlet i stk. 2 skal registreres, opbevares i en passende periode og være tilgængelige for Arbejdstilsynet. Særlige regler om registrering m.v. kan være fastsat i særbekendtgørelser og i bilag 1. Hvis det pågældende tekniske hjælpemiddel anvendes på skiftende arbejdssteder, skal der medfølge dokumentation for gennemførelsen af det seneste eftersyn. Stk. 4. Skilte, opslag og anden mærkning på et teknisk hjælpemiddel med oplysninger om dets data, betjening m.v. og eventuelle risici skal holdes synlige og tydelige." 9. I bilag 1 affattes afsnit 2 og 3 som bilag I til denne bekendtgørelse. 10. I bilag 1 indsættes et nyt afsnit 7, der affattes som bilag II til denne bekendtgørelse. 11. Bilag 2 affattes som bilag III til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. december 1998. Arbejdstilsynet, den 27. november 1998 Jens Andersen Bilag I 3. Arbejdsredskaber, der anvendes til løft af byrder 3.1 Generelt 3.1.1 Et demonterbart eller mobilt arbejdsredskab, der anvendes til løft af byrder, skal anvendes således, at det sikres, at redskabet under alle påregnelige forhold er stabilt under brugen under hensyntagen til underlagets art. 3.1.2 Løft af personer må kun foretages med arbejdsredskaber og tilbehør, der er beregnet til dette formål. Bæremidlet på en maskine, der anvendes til løft eller flytning af personer, skal kontrolleres hver arbejdsdag, hvis der, fx på grund af arbejdsstedet eller højdeforskellen, opstår en risiko for nedstyrtning af kabine, kurv eller lignende, og det ikke er muligt ved passende anordninger at undgå sådan risiko. 3.1.3 Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at personer ikke opholder sig under ophængte byrder, medmindre dette er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet. Byrder må ikke føres hen over arbejdsområder, hvor der normalt opholder sig personer, hvis disse områder ikke er beskyttede. Hvis dette imidlertid er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, skal der fastlægges og anvendes passende procedurer. 3.1.4 Hejse- og løftetilbehør skal vælges, så det passer til de byrder, der skal håndteres, til gribepunkter, til anhugningsgrej og til vejrforhold, og under hensyntagen til, hvorledes ophængningen i stropper fungerer og anvendes. Aggregater omfattende forskelligt løftetilbehør skal, hvis det ikke demonteres efter anvendelsen, mærkes tydeligt, således at brugeren får oplysninger om de tekniske egenskaber. 3.1.5 Hejse- og løftetilbehør skal opbevares på en måde, der sikrer, at det ikke beskadiges eller ødelægges. 3.2 Løfteredskaber Disse detailregler gælder for mekanisk drevne løfteredskaber, der kan løfte en byrde, som er understøttet af en del af løfteredskabet. Undtaget fra bestemmelserne er dog elevatorer m.v. og løfteredskaber til brug for bevægelseshæmmede personer. 3.2.1 Opstilling og nedtagning af løfteredskaber må kun foretages af kvalificerede opstillere eller under ledelse af en kvalificeret person. Opstilling og nedtagning skal ske forsvarligt i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 3.2.2 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft, skal underkastes en statisk belastningsprøve inden ibrugtagning efter
3.2.3 Den, der foretager belastningsprøven, skal udstede attest herom. Attesten skal opbevares i journalen, jf. pkt. 3.4.1. 3.2.4 Belastningsprøver skal udføres således, at
3.2.5 Redskaber indrettet til personløft skal belastningsprøves med 50 %, dog mindst 100 kg, over største tilladte arbejdsbelastning, medmindre særlige forhold gør sig gældende. 3.2.6 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft, skal anmeldes til den lokale arbejdstilsynskreds for opstillingsstedet inden ibrugtagning efter
3.2.7 Pligten til at anmelde påhviler den, der forestår opstilling af redskabet. Ved ejerskifte påhviler pligten dog ny ejer. Anmeldelsen foretages med en særlig blanket, der udleveres af Arbejdstilsynet. 3.2.8 For ethvert anmeldepligtigt løfteredskab skal der findes en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet. Journalen skal føres af ejeren. Hvis løfteredskabet er udlejet eller på anden måde overdraget en anden til brug, skal journalen videreføres af brugeren. 3.2.9 Journalen skal indeholde
|