Sundere chaufførjob
Pressemeddelelse fra Arbejdstilsynet 13.03.2000

Indsats skal forbedre arbejdsmiljøet for chauffører, der udfører patient- og handicaptransport. Målet er at reducere de tunge løft og bæring samt at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Vognmænd og chauffører i hele landet får i år besøg af Arbejdstilsynet, der gennemfører en indsats for at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø. Både vognmænd og kommuner vil modtage informationsbrev om indsatsen, der blev indledt med en informationsfase den 1. marts og bliver fulgt op af en tilsynsfase fra den 1. juni til den 30. november 2000.

– Målet med indsatsen er at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø. Det skal bl.a. ske ved at skabe øget dialog med vognmænd, chauffører, kommuner og amter, siger direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet. Jens Jensen oplyser, at Arbejdstilsynets kredse vil indbyde de forskellige aktører til møder på AMU-centrene i maj i år, hvor vognmænd, chauffører, kommuner og amter bl.a. vil blive informeret om de muligheder og krav, som gælder for chauffører, der udfører transport af patienter og handicappede.

– Ved de senere tilsynsbesøg hos vognmændene vil vi se på, om chaufførerne har egnede hjælpemidler – som fx trappekravlere, trappeelevatorer og bagsmæklifte – når patienterne skal flyttes fra deres bopæl og ud i bilen og til deres bestemmelsessted, oplyser Jens Jensen.

– Indsatsen fokuserer også på, om chaufførerne udsættes for psykiske belastninger på grund af tidspres eller fordi de ikke er forberedt på de vanskeligheder, der kan opstå ved at køre med fx udviklingshæmmede eller demente patienter, siger Jens Jensen.

Tunge løft og bæring på trapper forbudt
Arbejdsministeriet bestemte i juli 1991, at der skal bruges tekniske hjælpemidler, når kørestolsbrugere skal transporteres over mere end ét trin. Det betyder som udgangspunkt, at det ikke er tilladt at løfte en kørestolsbruger op og ned ad trapper uden at bruge trappekravlere e.l.

Arbejdstilsynet slår fast, at der ikke kan dispenseres fra kravet om, at chaufførerne skal bruge tekniske hjælpemidler.

– Trappekravlere kan ifølge leverandører bruges på langt de fleste trapper. Trappekravlere kan tilpasses forskellige forhold, herunder forsynes med transportsæde, der fx passer til en smal trappe, siger fysioterapeut Kirsten Linde fra Arbejdstilsynet. Den optimale løsning vil dog altid være, at der er gode adgangsforhold for kørestolsbrugerne, så brugen af trappekravlere begrænses.

Personer i kørestole, der skal transporteres til eller fra lægehuse, sygehuse, speciallæger o.l., skal transporteres i en bus med god højde og plads til kørestolen. – Når det drejer sig om selvhjulpne personer med en stok er det helt i orden, at man fx bruger en taxa, men en kørestolsbruger skal transporteres i en bus med lift, som passer til kørestolsbrugere. Derfor er en taxa ikke egnet til transport af ikke selvhjulpne kørestolbrugere, oplyser Kirsten Linde.

Hårdt arbejde
Vognmand Egon Pedersen fra Slagelse ser ofte, at kørestolsbrugere transporteres med taxaer og andre uautoriserede køretøjer uden trappekravlere.

– Alt for ofte ser vi chauffører, der skubber store og tunge kørestole op ad usikre slisker, siger Egon Pedersen. – Allerede når chaufføren ankommer til det sted, hvor patienten skal afleveres, begynder problemerne at tårne sig op. Først skal han have kørestolen ned ad det usikre kørebræt. Og når han skal ind til patientens bolig, er der to, tre eller måske fire våde trappetrin. Ikke nok med det, så ønsker patienten at komme op på anden sal, der er ingen elevator og chaufføren har ingen trappemaskine med. Sådanne forhold er medvirkende til, at chaufføren bliver syg næste dag, siger Egon Pedersen.

Stress og tidspres
Stress og tidspres er almindelige ulemper ved chaufførernes job: – Chaufføren kan især blive stresset, når han skal afhente kunder, som han ikke kender. Han er derfor ude af stand til at vurdere, hvor megen hjælp og støtte, de har brug for, siger psykolog Steen Christensen fra Arbejdstilsynet.

– I nogle tilfælde får vognmanden/chaufføren først den samme dag at vide, at der er en ny kunde, og der er derfor hverken tid eller mulighed for at indhente de relevante oplysninger.

Det kan også være et problem for chaufføren at afhente udviklingshæmmede eller ældre med skader efter hjerneblødning eller demente, fordi de tit har svært ved at udtrykke deres ønsker og behov klart og forståeligt til chaufføren. Forsinkelser eller dårlig kommunikation kan medføre, at der opstår situationer, hvor passagererne reagerer med bebrejdelser, vrede og aggression mod chaufføren. Der kan også være situationer, hvor nogle af kunderne ikke kan køre sammen uden, at der opstår konflikter mellem dem, siger Steen Christensen.

– Chaufførenes psykiske arbejdsmiljø er så komplekst, at det kun kan forbedres ved en koordineret indsats, der omfatter både kommuner og amter samt vognmænd og chauffører, siger Jens Jensen. – Dels er det vigtigt, at chaufføren har fået instruktion i at udføre arbejdet, så han ved, hvordan han skal tackle de forskellige situationer og mennesker, han kommer i kontakt med. Dels vil det være en væsentlig styrke, at chaufføren har gennemgået et uddannelsesforløb på fx et AMU-center, inden han starter på jobbet. Endelig kan kommuner og amter bidrage til at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø ved at gøre det klart i udliciteringsmaterialet, hvilke opgaver der skal løses, herunder hvilke patienter der skal afhentes og hvilke krav, der stilles til køretøjet og de tekniske hjælpemidler.

Arbejdstilsynet vil på informationsmøderne med kommuner, amter, vognmænd og chauffører bl.a. anbefale, at chaufførerne gennemgår et uddannelsesforløb på AMU-centrene og at kommuner og amter tager hensyn til chaufførernes arbejdsmiljø, når de udbyder opgaver til vognmænd, der skal udføre patient- og handicaptransport.

Kontaktperson
Bente Deichmann, tlf.: 39 15 22 52.