Psykisk
arbejdsmiljø - alles ansvar | ||||
Arbejdstilsynet indleder nu en
tilsynsindsats med fokus på psykisk arbejdsmiljø. Med indsatsen afprøver
Arbejdstilsynet en ny tilsynsmetode til vurdering af arbejdspladsernes
psykiske arbejdsmiljø. Dialog med ledelse og medarbejdere er i højsædet,
og formålet er at kontrollere og understøtte arbejdspladsernes egen
indsats for at løse og forebygge problemer. Indsatsen retter sig i første
omgang mod landets sygehuse. Tidspres, uklar prioritering af opgaver,
skiftende arbejdstider og arbejde med mennesker i krise er med på
Arbejdstilsynets liste over risikofaktorer, når det gælder psykisk
arbejdsmiljø. Men det er også almindelig hverdag for mange medarbejderne
på landets sygehuse. Derfor er sygehusene udpeget som én af brancherne i
Arbejdstilsynets landsdækkende indsats “Psykisk arbejdsmiljø - alles
ansvar”. Indsatsen indledes den 7. august og kører
i tre etaper frem til sommeren 2002. Første etape varer året ud og
handler om det psykiske arbejdsmiljø hos plejende og behandlende
personale på sygehusene. Fra den 1. januar 2001 skifter Arbejdstilsynet
fokus til folkeskolelærerne, og herefter gælder det buschaufførernes
psykiske arbejdsmiljø. Dokumenteret risiko Det overordnede formål med indsatsen er at
forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Ved tilsynsbesøg på udvalgte
arbejdspladser vil Arbejdstilsynet fokusere på, hvordan virksomhederne
kan kortlægge, forebygge og afhjælpe problemer i det psykiske
arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet vil både fokusere på arbejdspladsernes
egen indsats for at skabe et godt og udviklende psykisk arbejdsmiljø og på,
hvor meget arbejdspladsen gør for at forebygge, at problemerne opstår. - Arbejdstilsynet kan give påbud og
vejledning, men arbejdspladserne skal selv løse deres problemer og finde
ud af, hvordan de bedst forebygger dem. De primære målgrupper i
indsatsen er derfor arbejdspladsernes sikkerhedsorganisationer. Ansvaret
for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø er dog i sidste ende entydigt
placeret hos arbejdsgiveren, og derfor henvender vi os også til dem,
siger direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøloven kræver, at man på
arbejdspladsen har kortlagt og identificeret virksomhedens arbejdsmiljøforhold,
herunder de psykiske arbejdsmiljøforhold, og løbende arbejder med at løse
og forebygge de eventuelle problemer, man har. Kortlægningen og
handlingsplanerne skal indgå i den lovpligtige arbejdspladsvurdering.
Arbejdstilsynet har for nylig udgivet en vejledning om, hvordan
arbejdspladsen kan kortlægge det psykiske arbejdsmiljø. – Nu forventer vi, at arbejdspladserne er
kommet fra tanker og sprog videre til egentlig handling i forhold til det
psykiske arbejdsmiljø. Dermed er det også tid til, at Arbejdstilsynet
gennemfører en række tilsyn med fokus på det psykiske arbejdsmiljø –
tilsyn, der i sin yderste konsekvens kan medføre påbud til
arbejdsgiverne, siger Jens Jensen. - Psykisk arbejdsmiljø er jo ikke altid
noget, man kan se med det blotte øje. En realistisk vurdering af, hvordan
medarbejderne trives og hvilken indsats, der gøres for deres psykiske
arbejdsmiljø, kræver en dialog mellem Arbejdstilsynet og ledere og
medarbejdere på den konkrete arbejdsplads. Derfor vil Arbejdstilsynet
bl.a. bruge en dataindsamlingsmetode, der består i enkeltmands- og
gruppesamtaler med både medarbejdere og ledere. På den måde regner vi
med at få et godt grundlag for at vurdere niveauet på den enkelte
arbejdsplads, fortsætter Arbejdstilsynets direktør. Besøg på sygehusene Som udgangspunkt fokuserer Arbejdstilsynet
på de jobgrupper, der har den mest intensive patientkontakt. Det vil først
og fremmest sige læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere,
social- og sundhedsassistenter samt servicehjælpere. Både arbejdsgiver-
og arbejdstagerorganisationerne har været involveret i planlægningen af
Arbejdstilsynets indsats. Det er sket via Branchearbejdsmiljørådet for
social og sundhed. Det overordnede formål med indsatsen er at
sikre, at sygehusene selv tager hånd om de mange risici, der er for
medarbejderne, når det gælder psykiske belastninger i arbejdet. Temaerne
ved tilsynsbesøgene vil bl.a. være tidspres, rollekonflikter og arbejde
med mennesker i krise. Det er dog ikke kun de negative faktorer,
Arbejdstilsynet vil notere sig, når de kommer på tilsynsbesøg.
Arbejdstilsynet vil også interessere sig for de sundhedsfremmende
forhold, bl.a. arbejdsglæde og følelsen af, at jobbet giver mening for
medarbejderen. For medarbejderen kan psykiske belastninger
på arbejdet bl.a. medføre træthed, hovedpine, manglende energi, søvnbesvær
og angst. Belastningerne kan også føre til øget forbrug af
smertestillende medicin, sovemedicin, beroligende medicin og alkohol. Hvis
man udsættes for psykiske belastninger over længere tid, kan det bl.a. føre
til psykisk træthed, kronisk stress, udbrændthed, depression, mavesår
og hjerte-karlidelser. Arbejdstilsynets indsats
Arbejdstilsynet
har udgivet forskellige regel- og informationsmaterialer om psykisk
arbejdsmiljø, bl.a.:
Materialerne kan
bestilles hos At-Salg på tlf. 39 15 25 26 og på www.arbejdstilsynet.dk,
hvor der også er en nærmere beskrivelse af Arbejdstilsynets aktuelle
indsats. Risikofaktorerne Erfaringerne
viser, at problemerne typisk opstår som følge af:
Kontaktperson Mette Vestergaard, tlf.: 39 15 21 02 |